9.5.19

Mangler du et originalt Konica kameradæksel?

Der er flere der mangler et originalt dæksel til afdækning af åbningen i kameraet når man ikke har objektiv påmonteret.
Et originalt brugt dæksel til Konica koster nemt omkring 100,- kr på nettet og er efterspurt, men der er ikke mange til salg.
Tidligere har jeg nævnt her på siden, at man kan sætte et Nikon objektiv på et Konica SLR. Blot skal man dreje objektivet modsat, da det er standard på Nikon. Hvis man gør det forsigtigt, kan det lade sig gøre, men der er ikke noget naturligt stop, så derfor rådes der til at være forsigtig.

Men det betyder, at man kan bruge et almindeligt NIKON-dæksel, som kan købes på f.eks. ebay for et par kroner.

Når man monterer det skal man gøre det forsigtigt. Lirk dækslet på plads så det smutter ind i kameraets objektiv-kobling.








Læg mærke til at det ikke umiddelbart kan drejes, da det støder imod en lille tap i koblingen.
Tryk denne lille tap INDAD/NEDAD (mod centrum) med en negl eller en tandstik og du bør kunne dreje dækslet MOD uret - altså modsat normalt, så det drejer nogle millimeter og stopper af sig selv. Tag ikke for hårdt og gør det med føling.









Man kan evt. file et stykke af dækslet der hvor tappen går ind, så man slipper for at trykke med fingeren/tandstikkeren...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar